29. januar 2013

Næste fødselsdag ...

... i støbeskeen: 40 års fødselsdag for familien i Sønderjylland.





27. januar 2013

Nationale klenodier?



















Eller fantastisk fødselsdagfest på Nationalmuseet?

Vælg selv - og se evt. bonusmateriale her.

25. januar 2013

Tillykke smukke, smukke søn!



Vi ses senere i dag!

21. januar 2013

Selvros

Vil lige huske at rose mig selv for at være god til at passe på mig selv her midt i alt det nye:
  • massage fredag
  • kaffehygge med veninde lørdag*
  • kurbad her til aften
 * Collective Coffee, Godthåbsvej - helt klart et sted, jeg kommer igen.

20. januar 2013

Drømmefabrik


Jeg kan godt lide at citere kloge mennesker her på bloggen. Jeg husker bare ikke altid, hvem der har sagt hvad.

Måske fordi flere i virkeligheden siger det samme, på hver deres måde i hver deres kontekst.

Men opsummeret er det noget med at sætte ord på dine drømme, tydeliggøre dem. Jo oftere du siger dem (højt), jo større sandsynlighed for at de rent faktisk går i opfyldelse. Nogen taler om (overnaturlig) tiltrækningskraft. Jeg tror nu mere på, at gentagelse øger fokus.

Okay, Annedorthe. Men hvad er så dine drømme? Godt du spørger, for det har jeg faktisk haft tid til at tænke over i dag.

Nu skulle man måske synes, at jeg lige har fået opfyldt en drøm ved at kunne sætte flueben ud for "taskforce job". Kan jeg så allerede kaste nye drømme på opslagstavlen? Bliver du aldrig "mæt"? Forhåbentlig ikke, for det ville være lig en stille død ...

Så jeg fabrikerer dem i ét væk, de der drømme.

Her er den aktuelle (ønske)liste:
  • En større bolig, eller i hvert fald en bolig med et køkkenalrum og en bedre isoleret bolig (her er jo pivkoldt om vinteren!)
  • En lille hund (Jokum-style), som Arthur kan lege med. Han elsker nemlig hunde.
  • En lille/stor/sjov/kedelig/omsorgsfuld/egoistisk/aktiv/doven/lækker/gennemsnitlig/kreativ/uinspirerende mand, som jeg kan ping ponge med :-)
Tidshorisont? Tja bom. Skal vi sige tre år? Optimistisk to ...

Søndagsstilhed


















Det er søndag. Der er flot solskin over mit elskede Frederiksberg.

Om lidt vil jeg trave ud i den friske vinterluft og forholde mig til den nye stilhed i mit liv. Jeg er nemlig blevet "single single" - et til lejligheden opfundet begreb, der betyder, at jeg fortsat er single, men nu uden daglig kontakt til min bedste ven.

For en ny kæreste vil aldrig - eller i hvert fald meget sjældent - acceptere, at han taler med/ser sin forrige kæreste*. Jeg ville også være en naiv kvinde - OG en dårlig medsøster - hvis jeg troede andet :-)

Men stilhed er ikke kun en skidt ting. Det er i de der lommer i ens liv, at man kan stoppe op, mærke friheden og taknemligheden for det, der var engang.

God søndag derude!

* Ved mindre at de har børn sammen, for så er man naturligvis nødt til at tale sammen ...  Eller?

19. januar 2013

Tester lige hul igennem til Facebook

2013 i raketfart?


Dette skrev jeg på Facebook nytårsaften:
"Er det dagen hvor man skal gøre status? Eller bør man egentlig ikke gøre det mange gange i løbet af et år (det mener Facebook i hvert fald :))? Hvad er det vi fejrer når champagnepropperne springer: At det lykkedes i det forgangne år eller at vi får et nyt år, en ny chance? For mit eget vedkommende er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at jeg går et år i møde, hvor mange ting falder på plads i mit liv. Også et festligt år med egen og andres 40-fest, konfirmation og spontane sammenkomster. Men jeg sender også en varm tak til året, der gik, til alle jer, der gjorde det til et særligt år. Tak for stjernestunder, grin og gråd, tak for rejseselskab og tak for vedvarende opbakning i jagten på et job. Og nu ikke mere bla bla bla. Bare GOD FEST! Vi ses i 2013."
Her 19 dage inde i det nye år må jeg konkludere, at ja - 2013 bliver vist afklaringens år.
  • Først var der det med jobbet, som faldt på plads 2. januar. Godt at jeg besluttede at holde fokus på jobsøgning sidste halvår af 2012. Jeg skylder alt til Powerjobsøgerne - uden dem havde jeg ikke genfundet energien og troen på, at jeg har en masse at tilbyde arbejdsgivere.
  • Så blev jeg bilejer 9. januar - og Arthur og jeg har nu friheden til at tage en tur til stranden, en tur på landet eller et spontant besøg i Jylland for ikke at nævne de obligatoriske ture til IKEA :-)
  • Min bedste ven har i går bedt om en pause, fordi der er en anden kvinde, der trænger sig på. Selvom det lige gjorde ondt, så er det okay. Jeg trængte uanset til en afklaring på den front. Når en dør lukkes, åbnes en ny. Siger de kloge. Vi får se.
Og der er flere afklaringer (i kategorien delebarn) i sigte, men dem må jeg lige vente med at blogge om.

Nu er det først og fremmest weekend, og jeg har en længere to do-liste - inkl noget selvforkælelse i kurbadet/ Frederiksberg Svømmelhal.

Sæt i værk!

17. januar 2013

Vinterdage














Det er koldt, det er smukt - men også noget af en debut på mit nye arbejdsliv. Men nu ved jeg, at det kun kan gå fremad - alt bliver lidt nemmere:
  • når det ikke er mørkt, når vi tager hjemmefra
  • når hænderne ikke er frosset til is, inden vi når børnehaven på ladcyklen
  • når jeg ikke skal starte bilturen med at skrabe is
  • når jeg ikke skal tænde tågelygter i stærk rimtåge
  • når det er lyst, når vi skal hjem igen
  • når vi kan være ude før eller efter aftensmaden, så Arthur ikke kun vil se film.
Men det er ikke et brokkeindlæg. Jeg er SÅ glad for mit nye arbejde: fantastiske rammer, søde kolleger og arbejdsopgaver der rammer lige ned i mine spidskompetencer.

NB: Min bil ser ikke så ny og fin ud længere!

10. januar 2013

Min fine nye bil!


Og stor T A K til far for finansiering!

Mission accomplished!

4. januar 2013

Jul/nytår/job!

Det er fredag. Jeg er træt! Tro pokker med det program jeg har udsat mig selv for de sidste 14 dage:
  • To jobsamtaler hos ATP i Hillerød (1½ time hver vej)
  • Sønderjylland tur/retur to gange på bare 10 dage
  • Hyggelig juleaften hos Majbritt & co
  • Hyggelig nytårsaften hos Søren & co
  • "Tillykke med jobbet"-opkald onsdag
  • Et hav af mennesker, der ville sige tilykke og snakke (herligt)
  • Underskrift af kontrakten i dag
  • Jobstart mandag!!
  • Køb af ny vaskemaskine (den gamle stod af), bliver monteret i morgen
  • Research af (nye) biler og prøvekørsler kommende søndag. Skal nemlig have sådan en asap!
Fik jeg nævnt at jeg også har været forkølet?

Godt nok dejligt, at der også blev tid til frisør og massage i dag. Det skal blive en fast traditon: Massage hver anden fredag, når Arthur starter ophold hos sin far.

Ja faktisk har jeg haft så travlt, at jeg vist ikke rigtig har fattet det endnu! Dagpengeland slut. Finansministeren glad. Mulighed for at bruge mine faglige kompetencer i en velrennomeret virksomhed. Udsigt til at finpudse mine evner som hverdagsjonglør.

Wow! Hvilket nytår ...