14 måneder senere. Rub&stub.

Det er søndag. Jeg er syg! Måske ikke så underligt efter hektisk uge med jobstop, syg Arthur og en fastelavn der skulle afvikles.


Minder om samme travlhed som for 14 måneder siden: Blogindlæg 4. januar 2013

Men hov vent. Jobstop? Jep. Sagde farvel til ATP i fredags, og det var en lykkelig skilsmisse.

Jobindholdet og kollegerne fejlede intet, men jeg følte mig ikke komfortabel i så stor, kompleks og politisk organisation. Jeg er mere til små, overskuelige sammenhænge og færre kolleger, processer, arbejdsgange, business cases, scope etc.

Men alt er godt alligevel. Med mig tager jeg nemlig:

• genvunden jobselvtillid
• logistisk erfaring som alenemor
• en bil! - som jeg har råd til at beholde
• løbeerfaring
• 14 måneders løn og pensionopsparring, der har givet mig mulighed for at investere i primært ting til boligen, købe nyt tøj og betale afdrag på bilen.

Er det skræmmende og utrygt at stå her og ikke vide, hvornår jeg lander det næste job? Egentlig ikke. Budgettet holder, jeg har 104 uger nye dagpenge og masser af idéer til både job og fritid.

Jeg har dog lært af min tidligere ledighedsperiode, at det er vigtigt ikke at gå i stå. Derfor kaster jeg mig i den kommende tid glad ud som friviilig for det nye parti Alternativet, som på alle fronter tiltaler mig, men primært på grund af:

• nyt syn på vækstbegrebet
• bæredygtig omstilling af hele samfundet, ikke kun i miljø- og klimaministeriet
• fokus på iværksætteri.

Det ligger også fint i tråd med mit 2014-dogme om nøjsomhed. Som blev manifesteret fredag aften, hvor jeg var med til et "Stop spild af mad"-event på Restaurant Rub & Stub.

Tak til Sonia for tidlig fødselsdagsgave iøvrigt.